Din cykelkurv

Din indkøbskurv er tom.

  Vi matcher dagligt 7589 varer mod vores konkurrenters pris
 Gratis fragt på ordrer over 299,- med GLS   30 dages fuld returret   Byt gratis i 3 butikker

Triathlon cykel

På denne side finder du vores udvalg af triathlon cykler. Du kan kende disse triathlon cykler ved, at de er lavet med et højt fokus på aerodynamik og kraftoverførsel. Dette gennemføres ved blandt andet at være udført med et triathlon-styr, som er designet sådan, at du kan cykle i en aerodynamisk, liggende position. På den måde kan du opnå så høj fart som muligt på de lige landeveje. Vi har et mindre udvalg af triathlon cykler end racercykler, men vi har til gengæld et bredt udvalg, så der er triathlon cykler i flere forskellige prisklasser og dermed også med forskellige specifikationer.
varer pr. side

Sorter faldende
varer pr. side

Sorter faldende

Det karakteristiske ved triathlon cykler


Triathlon cykler kan være det samme som enkeltstartscykler, men er det ikke nødvendigvis. Triathlon cykler er dermed en kategori for sig. Den er lavet i en geometri, der er utrolig aerodynamisk. Triathlon cyklerne er lavet i en geometri der giver mindst mulig vindmodstand, så du kan opnå høj fart og effektivitet. Denne aerodynamik skyldes blandt andet enkeltstart/triathlon styret, som er lavet til at rytteren skal cykle i en liggende position, hvilket gør rytteren utrolig aerodynamisk. Dette anderledes styr medfører dog ikke blot en anden stilling når du cykler, det gør også at gearene er placeret anderledes end hvad du kender fra en almindelig racercykel. Du skal netop her skifte gear for enden af styret, hvilket dermed giver rytteren mulighed for at blive i den aerodynamisk position – også ved gearskift. Derudover er geometrien på en triathlon cykel også anderledes, når man ser på saddelrøret. Sadelrøret på en triathlon cykel er nemlig stejlere, hvilket gør det muligt for rytteren at sidde længere fremme på cyklen.



Hvem skal købe en triathlon cykel?


Hvis du er bjergrytter eller hvis du sætter pris på at sidde komfortabelt og mere oprejst på din racer, så er en triathlon cykel nok ikke det rigtige valg for dig. Triathlon cykler er som udgangspunkt lavet til at køre triahlon-løb, da cykelruterne her ofte er lange, flade og uden særlig mange sving. Dette gør, at rytterne med stor fordel kan cykle i den meget aerodynamiske position, da kraftoverførslen og aerodynamikken er vigtig i disse løb. Her er det netop kampen om sekunderne der er vigtig, så hvis du har deltaget i et triathlon stævne, og ønsker at forbedre din tid, eller du ønsker at deltage i et triathlon stævne for første gang, så er en triathlon cykel en god ide, da du hermed er sikret en aerodynamisk og effektiv position på cyklen. Hvis du lige er begyndt på triathlon og endnu ikke ved, om du skal investere i en triathlon cykel frem for en racercykel, eller du måske allerede har en racercykel, så kan du også med fordel blot købe et triathlon styr, som du kan sætte på din racercykel. Her hos WeBike fører vi et stort udvalg af triathlon styr i alle prisklasser, og vi kan selvfølgelig også hjælpe dig med at montere styret, hvis det er nødvendigt.



Råd og vejledning om triathlon cykler


Har du brug for at få et godt råd eller vejledning om en eller flere af triathlon cyklerne eller forskellen på racercykler og triathlon cykler er du mere end velkommen i vores butikker, ligesom vi selvfølgelig også sidder klar til at svare på e-mails, telefonopkald og chats. Vi vil altid gerne hjælpe, så du får den cykel, der passer helt præcis til dig og dine behov.



Hvad er triathlon?


Triathlon er en multisportsgren, som består af svømning, cykling og løb. Disse discipliner udføres i denne rækkefølge. Det første triatlon stævne blev afholdt 4. september 1921 i Marseille i Frankrig. Den form for triathlon, som vi kender i dag, stammer fra San Diego i Californien i USA, hvor der i september 1974 blev afholdt en konkurrence i triathlon, hvor der nu var nogle længere distancer. Sporten blev senere en olympisk disciplin, og dette er den stadig i dag. Som en del af triathlon stævnet skal du cykle rigtig mange kilometer, hvilke selvfølgelig varierer alt efter hvilket stævne du deltager i. Cykling er disciplin nummer 2, og man skal her cykle efter man har svømmet. Her skal man, når man går i gang, iføre sig sin cykelhjelm før man må tage sin cykel og komme afsted. Efterfølgende skal man sætte sin cykel på plads, inden man må tage sin cykelhjelm af og komme afsted i løbeskoene. Når man skal køre et triathlon stævne, skal man være opmærksom på, at der er stævner med henholdsvis draft og non draft. Her taler man således om hvorvidt man må ligge på hjul af hinanden eller ikke. OL-distancen, som er forholdsvis kort, har ofte mulighed for draft – i hvert fald når der er tale om eliteniveau. På de længere distancer såsom en halv- eller en hel ironman, er det typiske non draft stævner, hvor man altså ikke på ligge på hjul af hinanden.

Vent venligst ...